Alternativer til elvarme

Har du et hus der er opvarmet med elvarme kan det være en dyr fornøjelse at holde frosten fra døren i de kolde måneder. Elvarme er nok den dyreste måde at varme et hus op på, så har du elvarmeradiatorer kan det være en god forretning at udskifte varmen med andre alternativer.

Men hvad skal man så vælge? Der er jo rigtig mange forskellige måder at varme op på, og det er ikke helt ligemeget hvad man vælger. I det følgende vil jeg forsøge at give nogen gode forslag til alternative opvarmningskilder til elvarme.

Luft til luft varmepumpe

En luft til luft varmepumpe virker ved at varmen flyttes fra udeluften til indeluften, og virkningsmåden er ligesom et køleskab, bare omvendt.

  • Forholdsvis billig i drift
  • Varmepris på 20 til 50 øre, alt efter elpris
  • Vedligeholdelsesfri i det daglige

Varmepumpens ulemper er, at den dels kun virker i en del af huset, idet man skal have en indedel, som er den del der afgiver varmen. Dog kan man få varmepumper med flere indedele, men man kommer nok ikke helt udenom at skulle fyre med sin elvarme også.

Brændeovnen

En brændeovn er nok det bedst kendte alternativ, som let kan installeres, og give billig varme som alternativ til elvarmen.

  • Lille investering
  • Kan være meget billig, hvis man kan få billigt brænde
  • Giver jo også noget hygge

Ulempen ved brændeovnen er, at den dels kræver en del i det daglige, da man jo skal gøre den ren, slæbe brænde til osv. Der er også noget arbejde i at skaffe brænde til brændeovnen. Man kan også købe færdigt brænde, men så er det ofte ikke så billigt.

Jordvarme

Jordvarme er nok det bedste alternativ til elvarme pt. Dog kræver det en større investering, og ikke mindst ombygning af varmeanlægget i huset, idet man skal have etableret gulvvarme eller vandbåren varme vha. radiatorer. Men skal man alligevel renovere et hus kan jordvarmen være en rigtig god investering.

Jordvarme er også stort set vedligeholdelsesfrit, man skal højst udskifte en kompressor – Men sådan en holder mindst 10-20 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *